Menu

Vision/vedtægter

   


Ungdomsafdelingens overordnede målsætninger:
 
BiK’s holdning til børne- og ungdomsfodbold er i tråd med DBU’s holdninger, udmøntet i ”Den nye vej” børnefodbold med barnet i centrum. (Se bilag)
 
Målsætning:
 
  • Alle ungdomsspillere får mulighed for, uanset evne og færdigheder, at spille fodbold.
  • Alle får mulighed for at udvikle de fodboldmæssige færdigheder gennem sæsonen og årene.
  • Alle får positive oplevelser sammen med kammeraterne.
  • Spillerne lærer at omgås og respektere hinanden, herunder at omgangstonen er sober.
Generelt:
 
Trænere bruger meget tid på træningen og afvikling af kampe, det er derfor vigtigt at følgende spilleregler respekteres.
 
·        Børnene møder til træning og til tiden.
·        Trænerens beslutninger respekteres af forældrene og børnene
·        Spillerne melder afbud til kampene i god tid, hvis man er forhindret. I god tid er minimum før sidste træningsaften før kampen.
·        Forældre er villige til at køre til udekampe samt at forældrene indbyrdes finder ud af bytte når de er forhindret i at køre.
·        Forældre i øvrigt er villige til at gi’ en hjælpende hånd, når der er brug for det.
 
 
Træning: 
 
Alle skal tilbydes samme muligheder for at træne.
 
Trænerne sikrer at alle børn inddrages aktivt i træningen. 

Trænerne skal sørge for en fordragelig omgangstone og, at alle får en positiv oplevelse med hjem hver gang, der er træning eller kampe.
 
Det betyder ikke at der ikke kan og skal irettesættes, men at når dette er nødvendigt så tales der efterfølgende med pågældende spiller under fire øjne om hvad der skete. Det vil i øvrigt ofte være således at dårlig opførelse vil være lig med en plads på sidelinien.
 
Alle vore trænere tilbydes deltagelse i diverse træner kurser, kurser der er tilpasset den træning der passer til det niveau han/hun træner.
 
Kampe:
  • Alle børn der er med til kampe skal som minimum have 50% spilletid (HAK princippet)
  • Som hovedregel skal alle spillere tilbydes det samme antal kampe i løbet af en sæson.
  • Til og med U8 (årgang 99) er der ingen niveaudeling. Herefter kan der opdeles i A,B eller C niveau.
  • Som hovedregel er holdene årgangsopdelt. Der kan undtagelsesvis dispenseres herfra ;
    • I tilfælde af mangel på spillere
    • Såfremt sociale relationer taler herfor

Omklædning før og efter kampene:
Vi ser gerne at:
  • Spillerne klæder om i omklædningsrummene, hvilket ikke mindst gælder ved udekampe. Vi kan ikke byde de forældre, der kører med spillerne, får deres biler svinet til af beskidte spillere, når de skal hjem efter kampen.
  • At spillerne går i bad efter kampen. Dels på grund af hygiejnen dels fordi det giver træneren en god mulighed for, at få uddelt den nødvendige kritik til holdet.
 
I øvrigt vil vi henvise til ;
 
 
Den nye vej